Rektor Vibeke Margrethe Hansen
Rektor Vibeke Margrethe Hansen tale ved Klosterkirkens og Sorø Akademis Jubilæum den 17. september 2011
Deres majestæt, ærede gæster, skolens ansatte og kære elever.
I Sorø klosters gavebog står der følgende:
"Således blev Absalon på Herrens bud valgt til bisp i Roskilde; han var dybt bekymret over sin arvelods føromtalte forfald, og ved Helligåndens indskydelse hidkaldte han af den hellige Bernhards plantning, som dengang blomstrede i Esrom, fromme mænd af cistercienserordenen og gav dem anvisning på dette kloster og alt, hvad dertil hørte, i året 1161 den 13. juni. Fra den dag gav Gud dette kloster sin velsignelse; det voksede og trivedes og bar frugt i Herren. Og da klosteret hidtil ikke havde haft overflod af gods, forsynede han med stor gavmildhed brødrene med alt, hvad der var nødvendigt, og var som fader for dem i alt til sine dages ende."
Herfor kan vi sige tak i dag. Det var starten på et fantastisk klosterbyggeri på det våde og afsides beliggende ø område, Sor. Det skulle også blive starten på en lang række andre bebyggelser omkring klosteret. Det skulle blive til en hel by. En by med industri og handel, og hvor undervisning var i højsædet. Sorø by.
Vi kan også sige tak for, at kongen, Frederik II, der efter reformationen overtog alt klostergods i Danmark, valgte at bevare det værdifulde i Sorø. Klosteret blev et refugium for de sidste munke, og det videncenter, som var i klosteret, blev omdannet til en skole. Sorø Akademis Skole så dagen i 1586 – 425 år efter klosterets oprettelse. I 1586 skrev Frederik II den første fundats for ”den frie skole i Sor” for 30 adelige og 30 borgerlige drenge. ”En besynderlig og bedre skole”, bestemte kongen, at det skulle være. Det må man sige, at det var – og at det er den dag i dag.
Sorø Akademis Skole er præget af sin historie. Bygningerne er det – vi er det. Christian IV, der oprettede det første akademi, lod opføre et boldhus, hvis indre stadig eksisterer i skolens bibliotek lige indenfor på Akademigrunden. Fra Frederik V, der oprettede det andet ridderlige akademi, hvortil Ludvig Holberg skænkede sin ganske formue, satte sit præg på stedet med et ridehus, der er den gamle gymnastiksal i dag, og de to professorboliger øst og vest for Hovedbygningen. Frederik VI gav fundats til det tredje akademi med den nuværende Hovedbygning, hvormed Sorø Akademi genopstod som en Fugl Phønix fra asken efter den store brand i 1813.
På de tre akademier kan vi tænke tilbage i dag og sige tak for den udvikling, de bragte med sig; men stærkere end akademierne var selve skolen. Akademierne, der var overbygning for de få, havde deres tid; men skolen, der var for alle, levede og overlevede. Skolen har altid været stærk, og den har grundfæstet sig og vokset sig større med tiden. I dag kan vi fejre Sorø Akademis Skole som en arbejdsplads med mere end 100 ansatte, en stor kostskole for 138 alumner og en dansk gymnasieskole for 590 elever. Historien har betydning. Vi bærer den med os og tænker på de, der gik foran os. Det gør vi, når vi går over Klosterportens toppede brosten, når vi ser lys i kirkens vinduer en mørk morgen og hører sang derindefra, når vi sidder i lokalerne, hvor der bare er så højt til loftet, når vi hopper rundt mellem vandpytterne på de våde dage, ligesom junkerne gjorde det på Frederik II’s tid.
Det er dybt privilegeret at være her og at være en del af et større hele. For det siger vi – skolens ansatte og skolens elever – tak. Tak til vores skoleejere, Stiftelsen Sorø Akademi, fordi I passer så godt på os, og tak til Undervisningsministeriet for stadig i det herrens år 2011 at tage ansvar for den besynderlige og bedre skole i Sor som ministeriets egen skole. Tak til HM Dronning Margrethe for at vise skolen sin bevågenhed ved at være til stede i dag. Derfor kan alle, som vi sang i Jubilæumskantaten, ”høste til løn den varme og glæde at se sig som led i en levende kæde”.
Tillykke til os alle med fødselsdagen og lad fejringen af skolens 425 års jubilæum begynde.
Akademigrunden 8