Kostskolens profil
Det er en væsentlig del af Sorø Akademis identitet, at vi driver en stor kostskole. Knapt 1/3 af skolens elever bor og lever på kostskolen. En student fra Sorø Akademi, der også har været alumne, får derfor andet og mere med sig end den almendannende og kompetencegivende gymnasieuddannelse.
Kostskoleopholdet har stor betydning for den personlige udvikling:
- Man får gode sociale evner og bliver bedre til at møde andre
- Man udvikler tolerance over for andre og lærer at tage hensyn til andre
- Man lærer at tage ansvar for hinanden
- Man finder ud af, hvordan man selv vil være og er
Som et resultat af dette får man:
- Et godt kammeratskab
- En tæt vennekreds, hvor nogle bliver venner for livet
- Et familielignende forhold til andre alumner
Man lærer også at strukturere sin hverdag:
- Læsetiden betyder, at man får læst lektier
- Man får øget selvdisciplin
- Man lærer at tage ansvar og styre tingene selv (tøj, vask, penge)
Desuden lærer man gode manerer:
- Fornuftig omgang med alkohol
- Påklædning til lejligheden
- Bordskik og høflig optræden
- Traditioners betydning
Man opholder sig i gode rammer, hvor der er ekstra muligheder og oplevelser:
- Gode muligheder for at dyrke sport og andre aktiviteter
- Husmiddage og husture
- Særarrangementer for hele kostskolen
- Sund og varieret kost
- Sygeordning med tilsyn og mad bragt til værelset
- Kostlærere, der kan hjælpe og går rundt og snakker med kosteleverne
- Kostlærere, der bor på kostskolen med deres familier

