Ret og pligt på kostskolen
Frihed på en kostskole er ikke det samme som frit slag for hvem som helst til hvad som helst. Vi er 138 elever og 7 lærere på kostskolen, og hver enkelt af os har et ansvar for fællesskabet.
For dig betyder dette:
- at du skal overholde mødepligten til undervisning og fællesarrangementer
- at du skal passe dine lektier og overholde læsetiden
- at du er hjemme på huset inden aftenlukningen, hvis ikke andet er aftalt med din kostlærer/vagthavende
- at du deltager i måltiderne, og på skift dækker bord og rydder af for dit eget hus ved aftensbordet
- at du hver dag er med til at holde dit hus pænt ved at rydde op og vaske op efter dig selv
- at du holder dit eget værelse og bad rent og pænt
Alkohol: Regel nr. 1 er, at kosteleverne skal have en fornuftig og ansvarlig omgang med alkohol både på og uden for kostskolen. Derfor må du hverken indtage eller opbevare alkohol på eller uden for kostskolen. I weekender og ved særlige lejligheder kan der dog gives tilladelse til indtagelse af øl/vin i begrænset omfang af vagthavende kostlærer.
Der er ubetinget forbud mod brug og opbevaring af hash og alle andre euforiserende stoffer. Overtrædelse af dette forbud medfører øjeblikkelig bortvisning fra kostskolen.
I hæftet Livet på Kostskolen er der svar på alle tænkelige spørgsmål: Læs hæftet i PDF-format her!

