Legater
På Sorø Akademi kan du - foruden SU - søge en række af skolens egne legater medens du går på skolen,
og enkelte legater kan også søges efter studentereksamen.
Du kan læse om alle legaterne og deres ansøgningsfrister på dette link: Soranske legater
Hent ansøgningsblanket til Det Lyngbeckske Soranerlegat
Hent ansøgningsblanket til alle øvrige legater
Udfyld blanketten/blanketterne i din tekstbehandler, print ud, underskriv ansøgningen og aflevér den på skolens kontor eller send den til skolens kontor.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Herudover bestyrer Soransk Samfund en række legater og lån især for tidligere elever. Nærmere oplysninger
fås hos bestyrelsesmedlem Lars Herborg, Rovsinggade 75, 4. tv, 2000 København N. Email: lars@herborg.dk - se meget mere på dette link Soransk Samfund, Legater
Statens Uddannelsesstøtte
![]() |
Oplysningerne her giver dig kun et hurtigt overblik over dine muligheder.
Detaljerede oplysninger finder du på SU´s hjemmeside - www.su.dk .
Du er velkommen med spørgsmål på studievejlederkontoret eller på skolens kontor.
Gymnnasiet er en ungdomsuddannelse, hvor du kan få SU på visse betingelser:
1) Du skal være fyldt 18 år
2) Du skal være studieaktiv
3) Du skal være dansk statsborger eller sidestillet med danske statsborgere
4) Din egen indkomst skal være mindre end 82.000 kr i et år, hvor du får SU hele året. (Se satser for fribeløb)
Du får støtten som stipendium (for 18 - 19 årige et grundbeløb + et tillæg), stipendiets størrelse er afhængig af dine forældres indkomst.
Hvornår søger du?
Du kan få SU fra kvartalet efter, at du fylder 18 år. Bliver for f.eks. 18 år i august, kan du få SU fra den 1. oktober. Du kan tidligst søge SU i minSU 1 måned før den dato, du kan få SU fra.
Fødselsdag: | SU fra: |
Januar, februar, marts | 1. april |
april, maj, juni | 1. juli |
juli, august, september | 1. oktober |
oktober, november, december | 1. januar |
Du kan tidligst få støtte fra den måned, hvor du indtaster ansøgningen.
Bemærk, at du tidligst kan søge SU 1 måned, før den dato, du kan få SU fra. Har du f.eks. ret til SU fra den 1. september, så kan du tidligst søge fra den 1. august. Det forudsætter dog, at du er fyldt 18 år, og at du har fået brev om, at du er optaget på uddannelsen.
SU - HVORDAN SØGER DU?
Alt med SU foregår digitalt på www.su.dk. Du kan logge på døgnet rundt og altid få overblik over din SU.
Fra 1. juli 2010 er der tre måder at logge sig ind i minSU: De to nuværende (digital signatur og pinkode) samt NemID.
NemID er navnet på den nye digitale signatur. Den kan bruges fra alle computere og giver adgang til alle offentlige selvbetjeningsløsninger og til netbankerne. Netbankerne sender automatisk NemID ud til deres cirka tre millioner netbankkunder inden udgangen af 2010. Studerende, der ikke har en netbank, eller som ikke vil vente på brevet fra netbanken, kan bestille en NemID fra 1. juli - mere om det senere.
Pinkoden og den nuværende digitale signatur kan også bruges som login til minSU efter 1. juli. Men planen er, at de med tiden bliver erstattet fuldstændig af NemID.
SU anbefaler den digitale signatur. Hvis du har svært ved at bruge den, så bestil pinkoden. Den er meget nem og lige så sikker i brug. Husk at bestille begge i god tid. Begge kan bestilles over www.su.dk
Den digitale signatur installerer du på din egen computer, hvis du deler computer med nogen, er det bedst at bruge pinkoden. Den kan bruges på alle computere.
Inden du logger dig på minSU for at søge SU, skal du have en NemKonto. Det har du sikkert allerede, hvis du har en almindelig bankkonto. Spørg i din bank.
På www.su.dk kan du læse alt om SU og finde svar på det meste. Hvis du er i tvivl, henvend dig i Studievejledningen først.
Når du bruger minSU, kan du forvente at få pengene hurtigt. Får SU alle dine oplysninger, tager det ca. 14 dage.
Andre spørgsmål angående SU f.eks. hvem gør hvad og klager, se følgende link
Link til Myndighedskrav.


