Erhvervsøkonomi
På billedet ses en af EBG grupperne i Nykredit med projektet Eclipse, der har intelligente løsninger til IT. |
Erhvervsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der giver indsigt i virksomhedernes vilkår i et internationalt , markedsorienteret samfund og beskæftiger sig med de problemstillinger, der fylder hverdagen i en virksomhed
Gennem undervisningen i erhvervsøkonomi udvikler eleverne viden om de betingelser og muligheder, der er for at etablere og udvikle virksomheder, samt for værdi - og idegrundlag og for virksomhedens afsætningsmæssige, organisatoriske og økonomiske handlemuligheder.
I undervisningen arbejder vi med problemstillinger ved etablering og drift af virksomhed gennem deltagelse i Finansrådets og D.I`s European Business Games.
Et projekt indeholder følgende aspekter:
- Hvordan finansierer man sin virksomhed?
- Dette spørgsmål leder videre til spørgsmålet om, hvordan virksomheden sælger sine produkter (markedsføring og strategi ).
- Internt i virksomheden skal man have en organisation etableret med en ledelse. Vi ser på forskellige principper for dette.
- Resultatet i virksomheden kan aflæses i dets regnskab – vi skal arbejde med regnskabet som kilde til information – og anvende nogle grundmetoder til at læse og forstå et regnskab.
- Der er også en verden udenfor virksomheden, som har betydning for denne – forholdet til andre virksomheder og organisationer inddrages ligesom forholdet til de offentlige institutioner har betydning.
Arbejdet i faget veksler mellem teori og konkrete eksempler på virksomheder og/eller brancher, så man hele tiden har koblingen til virkeligheden. I vid udstrækning inddrager vi gæstelærere bl.a elevernes forældre.
Undervisningsplan
Undervisningen begynder med en kort introduktion af virksomheden og dens omgivelser, dvs. virksomhedens interne og eksterne situation og interessentanalyse. I forbindelse med dette udarbejdes en lille opgave om en konkret virksomhed i lokalsamfundet
Derefter ser vi på brancheanalyse, markeds - og konkurrenceforhold, samt virksomhedens ide, mål og strategi. Virksomhedens økonomistyring og regnskabsanalyse, og organisatoriske og ledelsesmæssige forhold vil der blive arbejdet med i form af cases om konkrete virksomheder og brancher.
Undervisningsformer
Der vil være vekslende arbejdsformer : Klasseundervisning, foredrag, diskussioner, kortere og længere gruppearbejder, projektarbejdsforløb og synopsisrapporter.
Tilgangen til teori og empiri vil være både deduktiv og induktiv.
Brug af IT vil indgå.
Kompetencer
Ud over de fag-faglige kompetencer bidrager undervisningen til udvikling af :
- Generelle studiekompetencer
- IT- kompetencer, som informationssøgning, bearbejdning og formidling, samt vidensdeling.
- Personlige kompetencer, som evne til at håndtere egne læreprocesser, beherske forskellige arbejdsformer og evaluere eget
Link til EBG: www.business-games.dk

